Bedre mælk, mindre bøvs

I dag udgør udledningen af metan fra køernes fordøjelse 40-60 procent af mælkens samlede klimabelastning fra ko til forbruger. Avl og fodersammensætning kan nedsætte denne udledning af metan, men nyt projekt undersøger, om det får konsekvenser for mælkekvaliteten.

Bakterier i koens mave har betydning for, hvor meget metangas der opstår i maven på en malkeko, men også koens arvemasse spiller en rolle og derfor vil det sandsynligvis være muligt gennem avl at udvælge nogle malkekøer, der udleder mindre af de skadelige klimagasser. Det er et vigtigt skridt i arbejdet for at gøre dansk mælk mere miljøvenligt, fordi malkekøernes udledning af metan udgør mellem 40 og 60 procent af den samlede miljøbelastning på mælkens vej fra ko til forbruger.

Mikroorganismernes betydning
Det hele foregår i koens mave, hvor den i forbindelse med drøvtygning udvikler metan, som altså i sidste ende øger miljøbelastningen. Men gennem avl og en tilpasset sammensætning af foder, er det altså muligt at begrænse produktionen af metan. Det forklarer Nina Aagaard Poulsen, der leder forskningsprojektet, som er støttet af Promilleafgiftsfonden med 853.000 kroner.

"Bestemte mikroorganismer gør, at koens mave udvikler mindre metan, og sammen med den rette foderblanding kan man dermed nedsætte udledningen af metan betydeligt," forklarer hun og fortsætter: 

"Men vi ved også, at mikroorganismerne i koens mave er essentielle for mælkens kvalitet. For eksempel inden for sammensætningen fedtsyrer. Man kan derfor forestille sig, at det vil give en ændrer mælkens sammensætning af fedt og proteiner, når man går ind og ændrer på mikroorganisme sammensætningen i koens mave for at reducere udslippet af metan," siger Nina Aagaard Poulsen.

Derfor er det nødvendigt at få overblik over, om der er konsekvenser ved at fremavle køer, der udleder mindre metan. Det er formålet med dette forskningsprojekt, som vil undersøge metoder, der forhåbentlig både nedsætter miljøpåvirkningen og bevarer en høj kvalitet i mælken.

Landmand: Fantastisk, hvis det kan lade sig gøre
Uden for Hobro er mælkeproducent Asger Ladefoged glad for, at ny forskning sætter fokus på at nedbringe klimabelastningen.

Jeg synes, det vil være fantastisk, hvis vi kan avle os frem til, at vi både kan producere mere mælk og samtidig nedsætte udledningen af metan. Selvfølgelig ville jeg være træt af, hvis mælkekvaliteten ændrer sig, men så må man se på, om fordelene opvejer de ulemper, der så må være," siger Asger Ladefoged.

Han håber derfor, at forskningsprojektet kan fastslå, at mælkekvaliteten ikke kommer til at lide særligt under indsatsen for at nedbringe køernes udledning af metan.

Forskning kan få betydning for fremtidens mælkeafregning
Formålet med forskningsprojektet er at danne et fast videngrundlag, der kan understøtte fremtidens mælkeproduktion, så vi opretholder et effektivt landbrug, der belaster miljøet mindre. Konkret viden om mælkekvaliteten i forhold til indsatsen for at nedbringe køernes udledning af metan er derfor vigtigt, fortæller Nina Aagaard Poulsen:

Sammensætningen af proteiner og fedt i mælken er afgørende for, hvor meget ost det er muligt at lave per liter mælk. Derfor kan denne viden få betydning for fremtidens mælkeafregning og det fortsatte arbejde for at nedbringe køernes udledning af metan og den samlede miljøbelastning fra ko til forbruger."

Lige nu har Nina Aagaard Poulsen og de øvrige forskere i projektet fryserne fyldt op med hundredvis af dna-prøver, vom-prøver og mælkeprøver fra godt 400 malkekøer. Disse prøver skal nøje undersøges, inden forskningsprojektets endelige resultater ligger klar i løbet af sommeren 2015.

Landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde

Landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde

Mælkeafgiftsfonden er en del af landbrugets fondssystem, der har til formål at løse en række fremadrettede opgaver for hele landbruget eller for en enkelt branche.

Der er 11 produktionsafgiftsfonde, der hver løser opgaver inden for deres egen sektor. Endvidere er der 3 generelle fonde, Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Promilleafgiftsfonden for Frugtavl og Gartneribrug og Fonden for Økologisk Landbrug, der opererer på tværs af brancherne. (Se links til venstre vedrørende de enkelte fonde)

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udøver tilsyn og kontrol med fondene.

Mælkeafgiftsfonden administreres af Landbrug & Fødevarer på vegne af Mejeriforeningen.